Skrevet i går:
Så går pakningen løs. Man bliver overrasket over hvor meget, man skal købe som gaver og andet, inden man tager derover. I søndags tog vi til Illum, fordi der var storudsalg. Det endte med at vi tog til Magasin for at købe nat tøj og lignende.
I går var vi (Mor, Rasmus, Rikke og jeg) inde i byen for at købe gaver til familien og for en tur på La Glace. Turen dertil var fordi Rasmus og min mor væddede engang om et eller andet. Min mor tabte og skulle så give en tur på La Glace. Som sagt var vi også derinde for at få købt gaver, og andet habengut. Det endte med, vi kom hjem med noget julepunt fra Georg Jensen, en guide bog om Danmark på engelsk, nogle småkager fra La Glace, noget garn til mig så jeg kan lave flere firkanter til vores tæppe og nogle bolcher fra Sømods bolcher. Her er nogle billeder var turen:
I dag fik vi så købt en badedragt, nogle krus, noget patchwork stof og de famøse guldkarameller. Halvdelen af min baggage er efterhånden noget til andre.
Fra i dag:
Så fik jeg da også sagt farvel til de sidste. Det var rigtig hyggeligt, og tak til alle dem der kom. Nu mangler jeg bare at sige farvel til min mor og far. Gys. Jeg gruer lidt for i morgen tidlig, da jeg ikke er så sikker på, at der ikke bliver tårer længere. Min mor er ved at blive lidt stædig, og siger at hun ikke kommer til at græde, men jeg er ikke så sikker på min far. I går da vi havde pakket min kuffert blev han helt stille, og jeg tror at det var der, det gik op for ham, at jeg tager af sted. Tårerne var i hvertfald i øjenkrogen. Tænk, at en stor stærk mand er så blød inden i. I aften skal vi have kylling, mums. Det sidste aftensmåltid hjemme... Wow det er syret at tænke på. Jeg ved ikke helt om jeg glæder mig eller om jeg er ved græde. En ting er jeg dog sikker på. Jeg fortryder ikke at jeg tager af sted. Sommerfuglene er der ikke, fordi jeg ved jeg har træffet den rigtige beslutning.
- Troldungen