March and something to look forward to

Wow the time go by fast now. Almost half of march has gone by, and spring is on its way. Now it is about 40 fahrenheit (A little over 0 celsius) and you only need a sweat shirt on when you go outside. It is so nice, and my winter depression is finally over. Even though the weather has gotten warmer, there is still a meter snow on the ground. And it has turned grayish. 

So basketball season is over, and we finished with a bang. Our last game was 74 to 10. The problem was just we were the team that only got 10... I do really miss basketball, but every good things has to come to an end. There might even be a change I can play in Denmark in a club. I do though really like the concept of school sports, because there is then a bigger possibility that more kids do sports. it is also easier to try a sport, and you compete with the other schools in the area. 

Track season has now started, and i tried it monday. First day of practice, and my shin splint was hurting just like in cross country. As I am explaining lower down, I will be gone most of april, and that will result in I will miss a moth of practice. The meets don't start until marts, so even though I would also do it when I come back, competing in a meet is not even sure for me. So therefore I am not doing track. I have so many things to do, and I won't get bored. Yes I would have liked to do a spring sport, but it is probably the best choice. 

Something to look forward to? A lot! This saturday I am going with a friend shopping for solo/ensemble clothes. Solo/ensemble is when you learn a solo (Vocal or instrumental) and perform it in from of judges. They then judge you, and you get a score. I am going to perform a piece called Come raggio de sol. Italian, and I have to memorize it completely... I just thought I could wear jeans to it, and when I said that, my friends dropped their jaw. There were stunned... That was actually a little bit funny, so now I have to buy some nice to wear. The weekend after that I am going to state basket ball with the team. Of course we aren't going to play, but we are defiantly going to watch. It is in Green Bay, and that is about 5 hours away. The weekend after that, march 29, I am flying to Hawaii. Jep that is right, I am going to sun and more warmth. This is an AFS trip, and it lasts a week. 

So there is a lot to look forward too, and nothing can ruin my happiness right now. I hope you are having a good time, and is enjoying the long wanted spring.

- Troldungen

State Cross Country

So last weekend we went to cross country state meet with the team from my school. One boy from our team made it to the meet, so the rest of us went to cheer on him. The meet was very cold. I had my big winter coat with me, so I didn't freeze, but some of the others did. The boy made it to the 57th place. That is apparently very good. I am thinking, 57th place, good? But if you think it over, it is the best boy runners from our division, it is pretty good. The experience driving down there, being in the hotel, and all the fun stuff, was on the contrary much better. The cross country team is so great, and we had a lot of fun. Saturday some of us even went to the movie to watch "Cloudy, with a change of meatballs 2". That is hilarious! The plot in the first movie is better, but the second is so much more fun. You really don't have to see the first to enjoy the second, and it is very kinds friendly. Has it already come out in Denmark? 

Here we are in the pool:

Eating ice cream all day long!

Perhaps burning the ice-cream off with a walk in the forrest?

And then a good solid meal to put on top of the burned ice cream:

I am starting to feel like this life is normal. I don't notice now all the things people do this much anymore. That is probably also the reason why my blog has died a little bit too. Now it is just daily life. Who wants to read about daily things? This weekend we are actually going to Iowa to celebrate Minks birthday, so I will have something to tell all of you about. I think from now on quietness is a good thing. It means I'am doing well over here. I will try to keep it updated though. 

- Troldungen

Not much

So, the last two weeks have been very quiet. Last weekend the whole house were sick, so we didn't attend church. Right now I have a lot of problems with headache, but otherwise I am starting to get real friends. I spends a lot of time with the french exchange student, who's name is Marie. It is nice to have one on your own age, who don't live in the same house as you. Otherwise I am only writing to give a thumps up to everybody. Tomorrow we are going to state cross country (No i am not running.). I am really looking forward to this. I will write some more, after we get home from the meet. Take care.

- Troldungen

Lover of the light

Så fik jeg endelig tid til at skive lidt. Hold da op, hvor har jeg travlt. Da jeg ønskede dette program, skulle de have haft understreget student i udviklingsstudent. Måske er det også fordi, jeg tager mange svære fag, men det er godt nok mange lektier i perioder. Det er som om, alle lærerne snakker sammen og planlægger, at nu skal alle have mange lektier for i denne uge. Jeg har det dog nemmere end de andre piger. De har skole og cross country. Jeg kan stadig ikke løbe, så nu sidder jeg bare og kigger på. Jeg er ude for resten af cross country sessionen, som slutter i midten af oktober. Jeg håber, at jeg kan være klar til Basket ball, som starter i midten af november. Problemet ved ikke at løbe er, at jeg føler mig lidt udenfor, nu hvor de andre piger har noget sammen, som jeg ikke er en del af. 

Grunden til at jeg ikke skrev et indlæg i sidste weekend var, at jeg var i Tennessee med min værtsfamilie. Vi kørte 18 timer i en 15 personers bil, hvor der var 14 personer + 2 stk. baggage hver + 1 sovepose hver. Det var proppet. Heldigvis kørte vi om natten, så jeg sov det meste af tiden. Den lange tur skyldes en årlig weekend, som et universitet holder. Dette universitet, Freed Hardeman Univeristy, er åbenbart et kristent universitet. Denne weekend handler om, at en masse kristne mennesker kommer og diskuterer et emne. Dette års emne var Lover of the Light.

På grund af den lange køretur og at jeg nok ikke interesserede mig for emnet, lykkedes det mig at falde i søvn til alle foredragene. Jeg kæmpede for at vise respekt ved at holde mig vågen, men alligevel overmandede søvnen mig hver gang. Upsi... Det endte nu med at være meget hyggeligt, og det var en sjov oplevelse. Selvom jeg faldt i søvn, fik det mig også til at tænke. Kristne personer har det nogle gange nemmere, fordi de altid har nogen at dele deres bekymringer med. Det hjælper dem. Det kunne nok være den eneste grund til, at jeg kunne blive lidt troende. I går i kirken sagde præsten så noget, der fik mig på rette spor igen: Man skal ikke "worshippe" gud for sin egen skyld, men for guds skyld. Det ville jeg aldrig kunne, fordi jeg tænker for logisk.

Lige nu er det ikke så slemt med travltheden, men det skal nok komme igen. I dag havde jeg slet ikke nogen lektier for, så det har været en relativt stile dag. Jeg kan virkelig godt føle, hvor stor en fordel det er, at der er så mange udviklingsstudenter på min skole. VI er 8 i en high school med 250 elever. Det er rigtig mange. 6 piger og 2 drenge. 3 fra Tyskland, 1 fra Norge, 1 fra Thailand, 1 fra Taiwan, 1 fra Frankrig og så er der mig. Det hjælper, at jeg kan snakke med de andre piger,  de er jo i den samme situation som mig. 

Jeg holder hovedet højt i Wisconsin, og husker at trække vejret, når jeg har lidt for travlt.

- Troldungen

Skole...

Pyha hvor har det været en travl uge. Mandag var Labor day. Ingen ved hvorfor, men det er en day, hvor alle får en fridag. Vi brugte den egentligt ikke til noget fornuftigt, men sad derhjemme og ventede på tirsdag. Fordi tirsdag var stor. Jeg er nu startet i skole. Hele dagen startede med, at jeg stadig ikke havde fået mit skema. Det skulle vi så hen på kontoret efter. Det gik faktisk okay. Den første dag holder skolelederen altid en tale i teatersalen/kantinen. Da Diana og Emilie havde sagt, at alle de andre år, havde skolelederen fået udviklingsstudenterne op og stå, så folk kunne se, hvem vi var. Det skal lige siges, at i år har de fået en helt ny skoleleder. Han gjordedet ikke i år. Jeg er på en eller anden måde glad for det, men også forundret. Hvorfor gjorde han det ikke? Jeg har læst mig frem til, at AFS havde svært ved at finde en plads til en tysk dreng i Webster. De havde fundet en familie, men skolelederen vill ikke tage flere udviklingstudenter. Nu er vi også 8, så det kan jeg måske godt forstå, men er han ikke så vild med udviklingsstudenter?

Det var så efter denne lille tale, at alt brød ud i kaos. Med kaos mener jeg, at alle farer hver deres vej, og jeg havde ingen anelse, hvor jeg skulle hen. Jeg fandt dog ud af det, og i slutningen af dagen vænnede man efterhånden sig til det. Jeg har ændret mit skema onsdag, da jeg havde fået interior design. Det var ikke noget jeg havde ønsket mig, og den første time var ikke så sjov. Skolevejlederen tror meget på mig, da hun troede, at jeg kunne være to steder på en gang. I 2.period hun havde både sat mig på Advanced chemesty og Choir. I stedet for interior design,   valgte jeg Anatomi, fordi det var det eller Psycology. Da jeg så sagde, at jeg gerne ville beholde Advanced chemestry, sagde Debie, at det var nok ikke sådan en god ide. Det ville medføre, at jeg kun havde boglige fag, og ingen "sjove". Nu tager jeg Choir, men læreren var virkelig god i Advanced chemestry. Heldigvis har jeg stadig ham i Anatomi. Sååååå, for lige at smale trådene, er mit skema nu: 
1 period: Debate
2 period: Choir
3 period: American History
4 period: English 11
5 period: Algebra 2
6 period: Algebra 2
7 period: Anatomy

Den første uge har været travl. Det var ligesom, at da vi kom til weekenden,  åndede jeg nærmest ud. Mit liv består nu af: 1 skole, 2 cross country træning, 3 homework og 4 sleep. Indimellem når jeg så lige hurtigt at spise noget. Nu er vi kommet hjem fra kirke, og jeg tror, at jeg skal tidlig i seng. Når jo, huskede jeg også at nævne, at skolebussen kommer kl. 7? Vi ankommer til skolen kl. 8. Hvis vi kører dertil selv, tager det 10 min. SUK! Jeg kan heller ikke deltage i cross country træningen, da jeg har fået det, som de kalder shin splint. Når de andre løber, cykler jeg, fordi det er stødet fra underlaget, som gør ondt.

- Troldungen

Syg, 40 grader og løb hver dag

Ja det er så min hverdag siden sidst jeg skrev. Nu løber vi hver dag, og så besluttede vejret, at vi skulle kæmpe med endnu en ting. Så nu er det blevet sommer for alle pengene. 43 grader nåede det op på i mandags. Heldigvis kunne vores trænere godt se, at det var måske lidt for meget, så i går stod den på waterworkout, som de kalder det. Det bestod i at man svømmede ud hvor man ikke kunne bunde og derefter strintede i vandet. Det var vidunderligt, fordi man kunne få lavet noget løb, men samtidig fjolle rundt med de andre. Inden jeg rejste sagde alle AFSer jeg mødte, at det ville blive svært at få venner, og at jeg nok ikke ville have det helt store i starten, men sådan oplever jeg det ikke. Jeg har nogle rigtig gode venner på holdet (Cross country), specielt skriver jeg meget med en pige, der hedder Tegan. Selvom jeg ikke er i særlig god form, løber hun alligevel med mig nogle gange. Hun har nogle ryg problemer, så jeg tror det passer hende meget godt. 

Syg... Ja, ikke det fedeste. Jeg tror, at jeg havde bihulebetændelse og min næse drypper stadigvæk, men ellers tror jeg, jeg er ved at få det bedre. Torsdag og fredag løb jeg ikke, fordi jeg kunne næsten ikke trække vejret. Jeg troede, at det var en god ting at få hvilet mine ben, og få en pause. Nej, det var det ikke. Jeg kan mærke nu, at jeg tror, jeg er kommet i bedre form ved at løbe hver dag. Og man skal blive ved med at løbe hver dag. I morgen har vi vores første cc meet (Cross country konkurence). Det bliver ikke sjovt. De siger at dette meet er det hårdeste i hele sessionen, pga. bakker. Great. Jeg tror vi skal løbe 5 km. Normalt løber jeg 2,5 miles. Det bliver noget hårdt. Jeg er dog ikke den eneste, der er ude af form. Mink kæmper mere, end jeg gør. Hun er godt nok sej! Måske har det noget at gøre med, at jeg ikke tror på, at jeg kan gøre det. Jeg ved det ikke helt, måske kan jeg godt, men jeg tror ikke på det. Eller også kan min krop ikke, og jeg tror stadig ikke på det. Jeg prøver, men jeg ved ikke, hvad der går galt. 

American football. Ahva? Ja det var min reaktion. Jeg forstår efterhånden måske spillet, men det er forvirrende. I fredags var vi til sæsonens første fodbold kamp. Det var anderledes. Kampen varede 2 en halv time. Hvorfor? Jeg mener, at sidde og kigge på nogle drenge i tights (ikke et kønt syn) løbe rundt med en bold, i 2/30 time? Jeg kommer aldrig til at forstå sport. 

Vi var i Duluth i mandags for et slags tupperware party. Det var ikke tuperware, der blev solgt. Det var rengørings artikler. Som mange af jer nok har læst, kørte vi derfra med lidt småregn. Det endte med, at det regnede så kraftigt, at du knapt nok kunne se 2 meter foran bilen. Jeg var virkelig bange fordi radioen sagde, at hvis du kørte i det område hvor vi kørte i, skulle man søge ly, pga. tornado varsel. 

Firefighter that is me (If AFS will let me). Brandmand? Mig? Nej. Jeg og Em har meldt os til at være det, de kalder Junior Firefighters. Og nej, vi går ikke ind i nogle brændende bygninger. Vi bliver de rigtige brandmænds hjælpere. Hvis de har brug for vand eller noget andet, skal vi hente det til dem. Vi bliver nok mere maskoter, fordi vi får også de rigtige dragter på, men det er nok mere vores kostume, end værktøj. Vi kan risikere at skulle møde op et eller andet sted klokken lort om natten. Eller forlade midt i en time, hvis det er på det tidpunkt, det sker på. Det bliver nok sjovt, og jeg får lært noget nyt. På onsdag skal de stemme om det officielle, men de mangler junior mennesker, så det bliver nok ikke noget problem.

- Troldungen

Nu sund... Og nej, det er ikke en joke...

Men jeg ville ønske, at det var det! Cross country startede i mandags med små 2 miles. Det var faktisk ikke slemt. Tirsdag 3... Værre. I dag 2 uden at gå... Det var helvede. Jeg var jo blevet træt efter at have løbet de andre gange, og vi havde jo ikke fået nogen hviledag, fordi det findes der ikke her. Der findes weekender, hvor vi ikke har træning, men alle ugens dage er det bare på med sejheden, som ikke rigtig vil komme til mig. Man er ikke sund ved kun at gøre en ting sundt, så da vi tog til Wallmart, kiggede jeg på mel. Rugbrød, tænkte jeg, det kan jeg da lave. Mom skulle have noget andet, men hun vidste ikke, hvor det var, og på vores togt, fandt vi det. Vakuumpakket, tørt og aflangt. De havde rugbrød. Og så flere forskellige slags. Så nu har jeg konkluderet at jeg er sund, fordi jeg spiser, sover og dyrker motion sundt!

I går registrerede vi os på skolen. Det var okay, vi havde begge gjordt vores hjemmearbejde, og derved tog det næsten ingen tid at ordne os. Som historiefag tager jeg American history & debate. Det sidste tror jeg vil blive sjovt, fordi jeg elsker at debatere, men det er nok ikke det samme, som herhjemme. Kommer vi til at lære det boglige om at debatere, eller bliver det noget med, at vi skal hver kæmpe for en sag? Det bliver i hvert fald spændende. Som science fag tager jeg advanced chemestry. Man kan åbenbart ikke bare tage math, nej man skal vælge hvilket emne. Så jeg har valgt trigonometri. Vi har haft det i folkeskolen, men det er sikkert lidt mere avanceret, og det var det, algebra eller geometri. Desuden har jeg sagt, at jeg også gerne ville have nogle kunstneriske fag som cheramics, art and crafts, wood shop og media production. Desuden ville jeg også gerne tage pilot klassen. Herovre skal man ikke tage gymnastik (Overraskede), men jeg har valgt at tage den klasse, der hedder phy ed. Det er, hvor man dyrker alle mulige former for sportsgrene. Den anden gymnastik klasse, som man kunne tage, hedder personal fitness. Det er vægt løftning. Ikke noget for mig...

- Troldungen