Orlando, now without my parents

The 11th April I was so lucky to have an airline ticket to Orlando. Since I left Denmark, I have wanted to go down to Orlando to visit some of our friends that lives down there. That is also what I did this Easter. In my school we don't have spring break, but we do have Thursday, Friday and Monday off around easter. With some schooldays off, I went down there. I hadn't even been in Wisconsin for a week, and off I wnt. The kids in the family I went to visit did have to go to school all of the days, but I was really good anyway. In the start it was really hard to talk Danish though. I took myself thinking  "can't I just say this in English?" When I went back to Wisconsin everybody was like: "You've got an accent..." Overall it was nice to talk a little Danish again. I just have to get used to it again when I return home to Denmark in a few month. I was there for 10 days, and it was really nice to get some Danish food again. 

One of the things I wanted to buy down there was a prom dress. There isn't many options up here around Webster, and I wanted one nobody else had. Here is a little selection of the many dresses I tried on:

I loved this one, but it is black. I don't mind black, but I don't like it is only black. It is too much funeral. 

The following one won. I love it because it is almost too long, and there are so many layers.

The first Sunday we went out to the west coast and stuck our toes in the golf. The beach was so beautiful, an we got the best Italian ice cream. It was almost as being back in Italy. 

Italian ice cream!!!

You can't go to Florida Orlando without visiting Disney at least once. This time the choice fell on Magical Kingdom - again. A couple of years ago when I went there with my parents, a lot of the amusements were closed. AND this time I wasn't the only child. It was really fun, and we got to see the new parade called "The Festival of Fantasy parade". Very fancy, and even the new film Frozen was in it. 

Overall it was a really nice trip, and I wish I could do it all over again. A really good thing with the trip was though I got reminded about a lot of things about Denmark, which I kind of had forgotten. Yes I miss Denmark, but not as much as before, and now I have realized that I am going to miss Wisconsin just as much, when I go back to Denmark.

And of course I won big time in monopoly:

- Troldungen

Vil jeg hjem? eller er det bare lidt hjemve?

Vil jeg hjem? På et tidspunkt. Nu? Nej! eller ja? Der er jo en masse, jeg kan glæde mig til. Hvad er der derhjemme? Ingenting! Alt derhjemme vil stadig være der, når jeg kommer hjem til sommer. Så vil gymnasiet starte. Jeg går jo ikke glip af noget. Hvorfor føles det som om, jeg gør lige præcis det? Det er jo jul til næste år igen. Jeg har også fødselsdag næste år. De vil også tage til Gelio næste år. Jeg kommer til at opleve alt det, som de andre oplever nu, men jeg får også de her oplevelser fra USA. Jeg får sproget nærmest givet til mig, og der er så mange ting, jeg skal håndtere nu, som de andre ikke skal tænke på før om mange år. Hvorfor har jeg så stadig hjemve? Der er nu gået 2 måneder, og hjemveen er nu rigtig begyndt at melde sig . Jeg var blevet advaret fra Danmark om en 3 måneders krise. Hvad med en 2 måneders? Fordi ja - jeg har hjemve. Jeg savner den gode stemning, der er, når far begynder at lave mad, at mor og far har tid, at have mere tid selv, selve huset i Danmark, men mest af alt savner jeg min mor og far. Er der ikke et eller andet ordsprog, som siger, at man først rigtig sætter pris på ting når de er forsvundet? Det er jo ikke fordi, jeg ikke har været travl før. Dette forår var f.eks. noget hektisk, men det var anderledes. Når jeg så var hjemme, var der tid til mig. Jeg havde to forældre der kun havde mig. Nu er vi 6 børn. Men de andre børn i denne familie har vænnet sig til det, så det kommer jeg vel også til? Jeg bliver nok bare nødt til at bide tænderne sammen. Hvis de kan kan jeg vel også. Ikke?

Det at skrive tanker ned hjælper mig faktisk. At læse i en bog, eller at tegne, er nogle gode afledringsmanøvre. Det er sådan nogle små kampe, som kommer til at gøre mit ophold ovre her nemmere. Nogle gange bliver jeg bare nødt til at diskutere med mig selv for at komme op med det rigtige svar, som i dette indlæg. Nej selvfølgelig vil jeg ikke hjem! Jeg har det fedt herovre, men der kommer de her naturlige nedture. Det er det, der gør mig stærk. Det at jeg kan håndtere de her nedture i stedet for at give op. Hvad får jeg ud af at give op? Ikke en hverdag, som jeg ville foretrække frem for denne. I skal også huske på, at når jeg skriver, at jeg har meget hjemve, er det fordi jeg føler sådan, når jeg skriver. Det meste af tiden har jeg det fint, og tænker kun på mit amerikanske liv. Det skal lige siges, at jeg er rigtig glad for min værtsfamilie. Det er en super god familie, der holder sammen, og laver nogle gode ting sammen. Når jeg på et tidspunkt rejser hjem, kommer jeg nok til at savne denne her familie lige så meget, som jeg savner min danske familie nu. Jeg føler mig rigtig heldig over, at kunne prøve at leve i en søskende flok. Alle familier er jo forskellige, og jeg lærer utroligt meget af at være i en søskendefolk nu. 

- Troldungen

Lover of the light

Så fik jeg endelig tid til at skive lidt. Hold da op, hvor har jeg travlt. Da jeg ønskede dette program, skulle de have haft understreget student i udviklingsstudent. Måske er det også fordi, jeg tager mange svære fag, men det er godt nok mange lektier i perioder. Det er som om, alle lærerne snakker sammen og planlægger, at nu skal alle have mange lektier for i denne uge. Jeg har det dog nemmere end de andre piger. De har skole og cross country. Jeg kan stadig ikke løbe, så nu sidder jeg bare og kigger på. Jeg er ude for resten af cross country sessionen, som slutter i midten af oktober. Jeg håber, at jeg kan være klar til Basket ball, som starter i midten af november. Problemet ved ikke at løbe er, at jeg føler mig lidt udenfor, nu hvor de andre piger har noget sammen, som jeg ikke er en del af. 

Grunden til at jeg ikke skrev et indlæg i sidste weekend var, at jeg var i Tennessee med min værtsfamilie. Vi kørte 18 timer i en 15 personers bil, hvor der var 14 personer + 2 stk. baggage hver + 1 sovepose hver. Det var proppet. Heldigvis kørte vi om natten, så jeg sov det meste af tiden. Den lange tur skyldes en årlig weekend, som et universitet holder. Dette universitet, Freed Hardeman Univeristy, er åbenbart et kristent universitet. Denne weekend handler om, at en masse kristne mennesker kommer og diskuterer et emne. Dette års emne var Lover of the Light.

På grund af den lange køretur og at jeg nok ikke interesserede mig for emnet, lykkedes det mig at falde i søvn til alle foredragene. Jeg kæmpede for at vise respekt ved at holde mig vågen, men alligevel overmandede søvnen mig hver gang. Upsi... Det endte nu med at være meget hyggeligt, og det var en sjov oplevelse. Selvom jeg faldt i søvn, fik det mig også til at tænke. Kristne personer har det nogle gange nemmere, fordi de altid har nogen at dele deres bekymringer med. Det hjælper dem. Det kunne nok være den eneste grund til, at jeg kunne blive lidt troende. I går i kirken sagde præsten så noget, der fik mig på rette spor igen: Man skal ikke "worshippe" gud for sin egen skyld, men for guds skyld. Det ville jeg aldrig kunne, fordi jeg tænker for logisk.

Lige nu er det ikke så slemt med travltheden, men det skal nok komme igen. I dag havde jeg slet ikke nogen lektier for, så det har været en relativt stile dag. Jeg kan virkelig godt føle, hvor stor en fordel det er, at der er så mange udviklingsstudenter på min skole. VI er 8 i en high school med 250 elever. Det er rigtig mange. 6 piger og 2 drenge. 3 fra Tyskland, 1 fra Norge, 1 fra Thailand, 1 fra Taiwan, 1 fra Frankrig og så er der mig. Det hjælper, at jeg kan snakke med de andre piger,  de er jo i den samme situation som mig. 

Jeg holder hovedet højt i Wisconsin, og husker at trække vejret, når jeg har lidt for travlt.

- Troldungen

Faldet til?

Spørgsmålet er så nu, er jeg faldet til? Tja jeg tror stadig det er lidt for tidligt at sige, men jeg kan helt sikkert sige at det er anderledes. Jeg ved ikke helt om det er godt anderledes eller skidt anderledes. Den første ting man nok havde regnet ud er at der er så mange børn. jeg havde nok ikke helt tænkt konsekvenserne igennem. Sådan noget med at snakke med Debie, er der jo ikke så meget tid til, men det er vel et vane spørgsmål.

Noget andet som jeg heller ikke havde forudsagt er at jeg virkelig savner at snakke dansk. Jeg har også så meget at snakke om, at udtrykket fra krystalhjertet giver mening: at lette sit hjerte. Jeg kan godt mærke at det er noget mere forståeligt nu, end før. 

Det sidste nu jeg har opdaget er at jeg virkelig savner alle de ting jeg har derhjemme. Sådan noget som et bælte og ankelsokker. Arg, jeg er virkelig ved at gå skør. Jeg overvejer at købe det på nettet, fordi det er nemmere at selv betale for det der, end det er i butikken, hvor at de andre børn også er der og sådan noget. Jeg ved ikke helt hvad jeg gør endnu, men det kommer. Debie har lovet at inden vi starter i skole, tager vi en tur til Mall of America. 

I lørdags efter jeg havde skrevet mit sidste blog indlæg, var jeg ude og ride for første gang! Jeg var bange, men Emilie trak mig rundt i folden, og lidt efter lidt fik jeg mere selvsikkerhed. Det var rigtig sjovt, og jeg fik prøvet noget nyt. Efter vi havde redet holdt Debie og Arlan noget kirke komsammen. Først spiste vi aftensmad, og derefter sang vi sange. Jeg har fundet ud af at hvis jeg har noderne, kan jeg synge fra bladet. 

Søndag morgen var vi så i kirke... Tja, det mindede mere om den danske kirke end jeg hvde forestillet mig. Ja der var tider hvor jeg spekulerede over andre ting, men det var nu også meget sjovt at prøve det. Efter kirke spiser man sammen, med de andre, og alle tager noget med til bordet. Det var meget hyggeligt. Pope familien går i kirke i Rice lake (Fordi af de fem kirker der er i Webster, er der ikke en der passer deres tro), og i Rice lake ligger der hvad de kalder en mall. Jeg kalder det et indkøbscenter. Det var måske 10 butikker tops. Hvert barn fik 60 dollars for det de kalder "school shopping". Jeg købte nogle t-shirter og nogle strømper fordi så kan jeg overleve, indtil fredag. På fredag er jeg på spanden. Efter vores lille shopping tur, skulle bilen tankes og vaskes. Bil vasken er vel Amerikansk så man ikke engang stå ud af bilen for at den bliver vasket. Arlan syntes så det var sjovt af rulle mit vindu ned da vi var derinde, og ville ikke tage det op lige før jeg eventuelt ville blive våd. Jeg blev virkelig bange, men jeg driller ham ret meget i forevejen, så det var måske lidt fair.

I går tog vi til Siren for at få jeg og Minks telefoner til at virke. Hvis vi skulle have haft et sim kort til min IPhone ville det koste 50 dollars om måneden. Det skulle vi selv betale. Jeg foreslog så, fordi jeg ville gerne behandles som en af de andre børn i hustanden, om det ville være billigere at købe en ikke smartphone. Det var det. Så ville det kun koste 35 dollars om måneden, så det ville blive billigere, og det svarer til de andres mobiler. Det fungere på den måde at de andre teenagere har en IPod og en mobil der kun kan texte og ringe. Efter den store møje tog vi ind og så Planes. Det er den nye film fra Disney. Den var faktisk rigtig god, det kan i hvertfald anbefales for børn.

- Troldungen