Vil jeg hjem? På et tidspunkt. Nu? Nej! eller ja? Der er jo en masse, jeg kan glæde mig til. Hvad er der derhjemme? Ingenting! Alt derhjemme vil stadig være der, når jeg kommer hjem til sommer. Så vil gymnasiet starte. Jeg går jo ikke glip af noget. Hvorfor føles det som om, jeg gør lige præcis det? Det er jo jul til næste år igen. Jeg har også fødselsdag næste år. De vil også tage til Gelio næste år. Jeg kommer til at opleve alt det, som de andre oplever nu, men jeg får også de her oplevelser fra USA. Jeg får sproget nærmest givet til mig, og der er så mange ting, jeg skal håndtere nu, som de andre ikke skal tænke på før om mange år. Hvorfor har jeg så stadig hjemve? Der er nu gået 2 måneder, og hjemveen er nu rigtig begyndt at melde sig . Jeg var blevet advaret fra Danmark om en 3 måneders krise. Hvad med en 2 måneders? Fordi ja - jeg har hjemve. Jeg savner den gode stemning, der er, når far begynder at lave mad, at mor og far har tid, at have mere tid selv, selve huset i Danmark, men mest af alt savner jeg min mor og far. Er der ikke et eller andet ordsprog, som siger, at man først rigtig sætter pris på ting når de er forsvundet? Det er jo ikke fordi, jeg ikke har været travl før. Dette forår var f.eks. noget hektisk, men det var anderledes. Når jeg så var hjemme, var der tid til mig. Jeg havde to forældre der kun havde mig. Nu er vi 6 børn. Men de andre børn i denne familie har vænnet sig til det, så det kommer jeg vel også til? Jeg bliver nok bare nødt til at bide tænderne sammen. Hvis de kan kan jeg vel også. Ikke?
Det at skrive tanker ned hjælper mig faktisk. At læse i en bog, eller at tegne, er nogle gode afledringsmanøvre. Det er sådan nogle små kampe, som kommer til at gøre mit ophold ovre her nemmere. Nogle gange bliver jeg bare nødt til at diskutere med mig selv for at komme op med det rigtige svar, som i dette indlæg. Nej selvfølgelig vil jeg ikke hjem! Jeg har det fedt herovre, men der kommer de her naturlige nedture. Det er det, der gør mig stærk. Det at jeg kan håndtere de her nedture i stedet for at give op. Hvad får jeg ud af at give op? Ikke en hverdag, som jeg ville foretrække frem for denne. I skal også huske på, at når jeg skriver, at jeg har meget hjemve, er det fordi jeg føler sådan, når jeg skriver. Det meste af tiden har jeg det fint, og tænker kun på mit amerikanske liv. Det skal lige siges, at jeg er rigtig glad for min værtsfamilie. Det er en super god familie, der holder sammen, og laver nogle gode ting sammen. Når jeg på et tidspunkt rejser hjem, kommer jeg nok til at savne denne her familie lige så meget, som jeg savner min danske familie nu. Jeg føler mig rigtig heldig over, at kunne prøve at leve i en søskende flok. Alle familier er jo forskellige, og jeg lærer utroligt meget af at være i en søskendefolk nu.
- Troldungen
