AFS post-arrival camp and my birthday

Last weekend I was on the second AFS-camp. You can't really call the first orientation a camp, because it was only a single day. This time we spent a whole weekend in the camp. This "camp" was a place were people can rent a cabin with a kicthen, a living room, and two big bedrooms with a lot of double beds (køjesenge). We were given a lot of information, and we got a lot of tools to adjust to local conditions and get over homesickness. I think the best part was to meet the other AFS exchange students from this region called North-Central Wisconsin. I really like AFS, because i know there is somebody who cares about me. Once a month you either just talk to your liason or otherwise meet with them. 

So here is some pictures from the good weekend:

The Italian exchange student the ached me this cool trick, to take pictures of eyes, without a micro lens:

You have properbly noticed that I now write in English. That is because even though I had the translate box there, it could lead to misunderstandings. Automatic translations doesn't always get the right twist.

This weekend it was my birthday. Sweet sixteen. We went to Mall of America Friday. That was a really good day. We spent the first half of the day going on rides and the second shopping. When we are talking about Mall of America, it is the biggest mall in US and there must be rides. You could say it has a built-in "Tivoli". Some of them was a lot of fun, and some a little too scary for me. I have figured out that the rides, that are not roller coasters, makes me motion sick. And we did shopping. Lots of shopping. And I still don't seem to get enough. I really needed some stuff, so it was good to get that off my shoulders, but because of my birthday, there were some things, that I wrote on my birthday list. 

Saturday we had a gun shoot here at our house, and I got to shoot my first shoot with gunpowder style. That was cool (and a little scary). Saturday evening I got an ice cream cake, and it tasted so good. I also got my presents from my host parents. A big world map to pin all the places I've been, and a really nice pair of leather boots. I couldn't have wished for more. Church was on the plan for sunday, and I wore my Lady-vintage dress, that I love. On our way home we ended up in a very little blizzard. First snow of the year on my birthday! Does that mean that I have been a bad kid? Anyway it was a really nice weekend, and thanks to all of you, who sent me a present and some thoughts.

- Troldungen

Skole...

Pyha hvor har det været en travl uge. Mandag var Labor day. Ingen ved hvorfor, men det er en day, hvor alle får en fridag. Vi brugte den egentligt ikke til noget fornuftigt, men sad derhjemme og ventede på tirsdag. Fordi tirsdag var stor. Jeg er nu startet i skole. Hele dagen startede med, at jeg stadig ikke havde fået mit skema. Det skulle vi så hen på kontoret efter. Det gik faktisk okay. Den første dag holder skolelederen altid en tale i teatersalen/kantinen. Da Diana og Emilie havde sagt, at alle de andre år, havde skolelederen fået udviklingsstudenterne op og stå, så folk kunne se, hvem vi var. Det skal lige siges, at i år har de fået en helt ny skoleleder. Han gjordedet ikke i år. Jeg er på en eller anden måde glad for det, men også forundret. Hvorfor gjorde han det ikke? Jeg har læst mig frem til, at AFS havde svært ved at finde en plads til en tysk dreng i Webster. De havde fundet en familie, men skolelederen vill ikke tage flere udviklingstudenter. Nu er vi også 8, så det kan jeg måske godt forstå, men er han ikke så vild med udviklingsstudenter?

Det var så efter denne lille tale, at alt brød ud i kaos. Med kaos mener jeg, at alle farer hver deres vej, og jeg havde ingen anelse, hvor jeg skulle hen. Jeg fandt dog ud af det, og i slutningen af dagen vænnede man efterhånden sig til det. Jeg har ændret mit skema onsdag, da jeg havde fået interior design. Det var ikke noget jeg havde ønsket mig, og den første time var ikke så sjov. Skolevejlederen tror meget på mig, da hun troede, at jeg kunne være to steder på en gang. I 2.period hun havde både sat mig på Advanced chemesty og Choir. I stedet for interior design,   valgte jeg Anatomi, fordi det var det eller Psycology. Da jeg så sagde, at jeg gerne ville beholde Advanced chemestry, sagde Debie, at det var nok ikke sådan en god ide. Det ville medføre, at jeg kun havde boglige fag, og ingen "sjove". Nu tager jeg Choir, men læreren var virkelig god i Advanced chemestry. Heldigvis har jeg stadig ham i Anatomi. Sååååå, for lige at smale trådene, er mit skema nu: 
1 period: Debate
2 period: Choir
3 period: American History
4 period: English 11
5 period: Algebra 2
6 period: Algebra 2
7 period: Anatomy

Den første uge har været travl. Det var ligesom, at da vi kom til weekenden,  åndede jeg nærmest ud. Mit liv består nu af: 1 skole, 2 cross country træning, 3 homework og 4 sleep. Indimellem når jeg så lige hurtigt at spise noget. Nu er vi kommet hjem fra kirke, og jeg tror, at jeg skal tidlig i seng. Når jo, huskede jeg også at nævne, at skolebussen kommer kl. 7? Vi ankommer til skolen kl. 8. Hvis vi kører dertil selv, tager det 10 min. SUK! Jeg kan heller ikke deltage i cross country træningen, da jeg har fået det, som de kalder shin splint. Når de andre løber, cykler jeg, fordi det er stødet fra underlaget, som gør ondt.

- Troldungen

Faldet til?

Spørgsmålet er så nu, er jeg faldet til? Tja jeg tror stadig det er lidt for tidligt at sige, men jeg kan helt sikkert sige at det er anderledes. Jeg ved ikke helt om det er godt anderledes eller skidt anderledes. Den første ting man nok havde regnet ud er at der er så mange børn. jeg havde nok ikke helt tænkt konsekvenserne igennem. Sådan noget med at snakke med Debie, er der jo ikke så meget tid til, men det er vel et vane spørgsmål.

Noget andet som jeg heller ikke havde forudsagt er at jeg virkelig savner at snakke dansk. Jeg har også så meget at snakke om, at udtrykket fra krystalhjertet giver mening: at lette sit hjerte. Jeg kan godt mærke at det er noget mere forståeligt nu, end før. 

Det sidste nu jeg har opdaget er at jeg virkelig savner alle de ting jeg har derhjemme. Sådan noget som et bælte og ankelsokker. Arg, jeg er virkelig ved at gå skør. Jeg overvejer at købe det på nettet, fordi det er nemmere at selv betale for det der, end det er i butikken, hvor at de andre børn også er der og sådan noget. Jeg ved ikke helt hvad jeg gør endnu, men det kommer. Debie har lovet at inden vi starter i skole, tager vi en tur til Mall of America. 

I lørdags efter jeg havde skrevet mit sidste blog indlæg, var jeg ude og ride for første gang! Jeg var bange, men Emilie trak mig rundt i folden, og lidt efter lidt fik jeg mere selvsikkerhed. Det var rigtig sjovt, og jeg fik prøvet noget nyt. Efter vi havde redet holdt Debie og Arlan noget kirke komsammen. Først spiste vi aftensmad, og derefter sang vi sange. Jeg har fundet ud af at hvis jeg har noderne, kan jeg synge fra bladet. 

Søndag morgen var vi så i kirke... Tja, det mindede mere om den danske kirke end jeg hvde forestillet mig. Ja der var tider hvor jeg spekulerede over andre ting, men det var nu også meget sjovt at prøve det. Efter kirke spiser man sammen, med de andre, og alle tager noget med til bordet. Det var meget hyggeligt. Pope familien går i kirke i Rice lake (Fordi af de fem kirker der er i Webster, er der ikke en der passer deres tro), og i Rice lake ligger der hvad de kalder en mall. Jeg kalder det et indkøbscenter. Det var måske 10 butikker tops. Hvert barn fik 60 dollars for det de kalder "school shopping". Jeg købte nogle t-shirter og nogle strømper fordi så kan jeg overleve, indtil fredag. På fredag er jeg på spanden. Efter vores lille shopping tur, skulle bilen tankes og vaskes. Bil vasken er vel Amerikansk så man ikke engang stå ud af bilen for at den bliver vasket. Arlan syntes så det var sjovt af rulle mit vindu ned da vi var derinde, og ville ikke tage det op lige før jeg eventuelt ville blive våd. Jeg blev virkelig bange, men jeg driller ham ret meget i forevejen, så det var måske lidt fair.

I går tog vi til Siren for at få jeg og Minks telefoner til at virke. Hvis vi skulle have haft et sim kort til min IPhone ville det koste 50 dollars om måneden. Det skulle vi selv betale. Jeg foreslog så, fordi jeg ville gerne behandles som en af de andre børn i hustanden, om det ville være billigere at købe en ikke smartphone. Det var det. Så ville det kun koste 35 dollars om måneden, så det ville blive billigere, og det svarer til de andres mobiler. Det fungere på den måde at de andre teenagere har en IPod og en mobil der kun kan texte og ringe. Efter den store møje tog vi ind og så Planes. Det er den nye film fra Disney. Den var faktisk rigtig god, det kan i hvertfald anbefales for børn.

- Troldungen