Spørgsmålet er så nu, er jeg faldet til? Tja jeg tror stadig det er lidt for tidligt at sige, men jeg kan helt sikkert sige at det er anderledes. Jeg ved ikke helt om det er godt anderledes eller skidt anderledes. Den første ting man nok havde regnet ud er at der er så mange børn. jeg havde nok ikke helt tænkt konsekvenserne igennem. Sådan noget med at snakke med Debie, er der jo ikke så meget tid til, men det er vel et vane spørgsmål.
Noget andet som jeg heller ikke havde forudsagt er at jeg virkelig savner at snakke dansk. Jeg har også så meget at snakke om, at udtrykket fra krystalhjertet giver mening: at lette sit hjerte. Jeg kan godt mærke at det er noget mere forståeligt nu, end før.
Det sidste nu jeg har opdaget er at jeg virkelig savner alle de ting jeg har derhjemme. Sådan noget som et bælte og ankelsokker. Arg, jeg er virkelig ved at gå skør. Jeg overvejer at købe det på nettet, fordi det er nemmere at selv betale for det der, end det er i butikken, hvor at de andre børn også er der og sådan noget. Jeg ved ikke helt hvad jeg gør endnu, men det kommer. Debie har lovet at inden vi starter i skole, tager vi en tur til Mall of America.
I lørdags efter jeg havde skrevet mit sidste blog indlæg, var jeg ude og ride for første gang! Jeg var bange, men Emilie trak mig rundt i folden, og lidt efter lidt fik jeg mere selvsikkerhed. Det var rigtig sjovt, og jeg fik prøvet noget nyt. Efter vi havde redet holdt Debie og Arlan noget kirke komsammen. Først spiste vi aftensmad, og derefter sang vi sange. Jeg har fundet ud af at hvis jeg har noderne, kan jeg synge fra bladet.
Søndag morgen var vi så i kirke... Tja, det mindede mere om den danske kirke end jeg hvde forestillet mig. Ja der var tider hvor jeg spekulerede over andre ting, men det var nu også meget sjovt at prøve det. Efter kirke spiser man sammen, med de andre, og alle tager noget med til bordet. Det var meget hyggeligt. Pope familien går i kirke i Rice lake (Fordi af de fem kirker der er i Webster, er der ikke en der passer deres tro), og i Rice lake ligger der hvad de kalder en mall. Jeg kalder det et indkøbscenter. Det var måske 10 butikker tops. Hvert barn fik 60 dollars for det de kalder "school shopping". Jeg købte nogle t-shirter og nogle strømper fordi så kan jeg overleve, indtil fredag. På fredag er jeg på spanden. Efter vores lille shopping tur, skulle bilen tankes og vaskes. Bil vasken er vel Amerikansk så man ikke engang stå ud af bilen for at den bliver vasket. Arlan syntes så det var sjovt af rulle mit vindu ned da vi var derinde, og ville ikke tage det op lige før jeg eventuelt ville blive våd. Jeg blev virkelig bange, men jeg driller ham ret meget i forevejen, så det var måske lidt fair.
I går tog vi til Siren for at få jeg og Minks telefoner til at virke. Hvis vi skulle have haft et sim kort til min IPhone ville det koste 50 dollars om måneden. Det skulle vi selv betale. Jeg foreslog så, fordi jeg ville gerne behandles som en af de andre børn i hustanden, om det ville være billigere at købe en ikke smartphone. Det var det. Så ville det kun koste 35 dollars om måneden, så det ville blive billigere, og det svarer til de andres mobiler. Det fungere på den måde at de andre teenagere har en IPod og en mobil der kun kan texte og ringe. Efter den store møje tog vi ind og så Planes. Det er den nye film fra Disney. Den var faktisk rigtig god, det kan i hvertfald anbefales for børn.
- Troldungen
