Ja så kom jeg afsted. Kl. l**t om morgenen. Det var hårdt at sige farvel til mine forældre. Hårdere end jeg havde troet. Da vi sad i det første fly, løb tårerne da også ned af kinderne på mig, men det er måske det der skal til. Navle strengen skal jo klippes på et tidspunkt, men dette var hurtigere end normalen. Før jeg tog afsted var jeg ikke helt sikker på hvorfor folk sagde jeg var modig. Men jeg tror ikke det handler om mod. Det handler mere om dumdristighed. Dumdristigt betyder jo at man gør noget dumt og dristigt. Det er måske ikke direkte dumt, men man forlader sin comfort zone, og kaster sig ud i noget nyt af egen fri vilje. Det kan man da godt kalde lidt dumt. Det dristige kommer ind i billedet, fordi jeg er ikke sikker på at det er det rigtige. Måske er det åndsvagt at gøre det. Fagligt giver det mig ikke mere end sproget. Og socialt? Når man har sådanne tanker er man ikke helt overbevist, og derved gør man noget dristigt.
London gik relativt fint. Det eneste problem vi havde var at flyet havde ikke fået en gate, da vi kom. Vi var i terminal 5, og der er der forskellige zoner, hvor man tager toget til de andre zoner. Hagen er at det tager 20 minutter at komme fra A-C, og vi viste ikke hvor henne vi skulle være. Vi nåede flyet, med en lille smule kaos. Fra London til Chicago tog det 8 timer. Jeg nåede at se 3 film og sove 2 timer. Vi fløj med british airways, så filmudvalget var meget blandet, med ikke så mange nye. I Chicago gik emigrationen også fint. Det tog os cirka 1 time så var vi alle kommet igennem, på nær 1. Hun blev trukket til side, for en eksta samtale. Først viste vi ikke hvor hun var, men vi havde taget hendes baggage af båndet, så hun var ikke gået ud. Samtidig var der ens hvis baggage der ikke var kommet med flyet. Der er altså også nederen. Teknisk set ligger hele ens liv i sin kuffert. Mit liv er dog delt ud på både min kuffert og min rygsæk. Det endte med at vi ventede endnu 1 time, så vi fik alle med.
Fra lufthavnen blev vi kørt i en bus til at hotel, hvor bus afgangene til de forskellige orienteringer var. Vi ankom kl. 17:00 lokalt tid.. Mine tre bokstaver var EAU, og det tog min noget tid at finde en anden er også skulle der hen. Det viste sig så at der var en anden pige fra spanien der også skulle af her. Hun kan desværre ikke så meget engelsk, så kommunikationen var ikke så stor. Vi ventede på hotellet til midnat, hvor vi så blev placeret i bussen. Til sidst ankom jeg her til Eau Claire kl. 05:30, efter en nat først på gulvet og derefter i en bus. Nu har jeg dog fået et bad, og en seng at slappe af i. Senere idag møder jeg så min værtsfamilie. Jeg glædede mig igår, men nu er jeg mere nervøs. Og sulten! Jeg kun fået noget yoghurt, her til morgen, men vi skal vist også snart have morgenmad.
- Troldungen
