Homecoming

I sidste uge var der så homecoming... Noget underligt noget, men så alligevel skægt. Det det handler om er at støtte det americanske fodboldhold. Det gør man ved at klæde sig ud hver dag i den uge. Fredag er så spirit day, så man tager skolefarver på. Vores er sort og orange. Så teknisk set fejrede vi bare halloween lidt for tidligt. Fredag aften er der så det her homecoming game. Vi vandt! Bagefter er der så den pompøse homecoming dance. Jeg var til kampen, men da vi havde et cross country meet den næste dag, tog vi hjem før festen. Hver dag havde et tema. Mandag var hot mess, tirsdag decade, onsdag class color, torsdag toga og fredag spirit. Vores klasse var grøn. Det eneste grønne jeg ejer, er min rygsæk og en army grøm t-shirt... Og jeg som troede, jeg havde grøn. Åbenbart ikke. Her er jeg og den franske udvekslingsstudent:

Her er vi til homecomming came:

Og så mine to dejlige søstre til pepmarchen: 

Jeg har fundet en mega smart app, så nu kan jeg skrive blogindlæg overalt. Dette indlæg er f.eks. skrevet på bussen. Så kan man jo også lige tage et billede en af de utallige sører. Hvis det er skævt er det nok pga. vejene herovre ikke er de bedste.

Jeg prøver at få taget nogle billeder af bladene. Efterårets farver er allerede begyndt at titte frem. Jeg håber, at jeg får pisket mig selv ud med mit gode kamera i næste weekend. Jeg hører, at det  derhjemme også er begyndt at blive lidt koldere... Jeg har heldigvis armeret mig med mange sweatre - så kulde, du kan bare komme an!

- Troldungen

Lover of the light

Så fik jeg endelig tid til at skive lidt. Hold da op, hvor har jeg travlt. Da jeg ønskede dette program, skulle de have haft understreget student i udviklingsstudent. Måske er det også fordi, jeg tager mange svære fag, men det er godt nok mange lektier i perioder. Det er som om, alle lærerne snakker sammen og planlægger, at nu skal alle have mange lektier for i denne uge. Jeg har det dog nemmere end de andre piger. De har skole og cross country. Jeg kan stadig ikke løbe, så nu sidder jeg bare og kigger på. Jeg er ude for resten af cross country sessionen, som slutter i midten af oktober. Jeg håber, at jeg kan være klar til Basket ball, som starter i midten af november. Problemet ved ikke at løbe er, at jeg føler mig lidt udenfor, nu hvor de andre piger har noget sammen, som jeg ikke er en del af. 

Grunden til at jeg ikke skrev et indlæg i sidste weekend var, at jeg var i Tennessee med min værtsfamilie. Vi kørte 18 timer i en 15 personers bil, hvor der var 14 personer + 2 stk. baggage hver + 1 sovepose hver. Det var proppet. Heldigvis kørte vi om natten, så jeg sov det meste af tiden. Den lange tur skyldes en årlig weekend, som et universitet holder. Dette universitet, Freed Hardeman Univeristy, er åbenbart et kristent universitet. Denne weekend handler om, at en masse kristne mennesker kommer og diskuterer et emne. Dette års emne var Lover of the Light.

På grund af den lange køretur og at jeg nok ikke interesserede mig for emnet, lykkedes det mig at falde i søvn til alle foredragene. Jeg kæmpede for at vise respekt ved at holde mig vågen, men alligevel overmandede søvnen mig hver gang. Upsi... Det endte nu med at være meget hyggeligt, og det var en sjov oplevelse. Selvom jeg faldt i søvn, fik det mig også til at tænke. Kristne personer har det nogle gange nemmere, fordi de altid har nogen at dele deres bekymringer med. Det hjælper dem. Det kunne nok være den eneste grund til, at jeg kunne blive lidt troende. I går i kirken sagde præsten så noget, der fik mig på rette spor igen: Man skal ikke "worshippe" gud for sin egen skyld, men for guds skyld. Det ville jeg aldrig kunne, fordi jeg tænker for logisk.

Lige nu er det ikke så slemt med travltheden, men det skal nok komme igen. I dag havde jeg slet ikke nogen lektier for, så det har været en relativt stile dag. Jeg kan virkelig godt føle, hvor stor en fordel det er, at der er så mange udviklingsstudenter på min skole. VI er 8 i en high school med 250 elever. Det er rigtig mange. 6 piger og 2 drenge. 3 fra Tyskland, 1 fra Norge, 1 fra Thailand, 1 fra Taiwan, 1 fra Frankrig og så er der mig. Det hjælper, at jeg kan snakke med de andre piger,  de er jo i den samme situation som mig. 

Jeg holder hovedet højt i Wisconsin, og husker at trække vejret, når jeg har lidt for travlt.

- Troldungen

Skole...

Pyha hvor har det været en travl uge. Mandag var Labor day. Ingen ved hvorfor, men det er en day, hvor alle får en fridag. Vi brugte den egentligt ikke til noget fornuftigt, men sad derhjemme og ventede på tirsdag. Fordi tirsdag var stor. Jeg er nu startet i skole. Hele dagen startede med, at jeg stadig ikke havde fået mit skema. Det skulle vi så hen på kontoret efter. Det gik faktisk okay. Den første dag holder skolelederen altid en tale i teatersalen/kantinen. Da Diana og Emilie havde sagt, at alle de andre år, havde skolelederen fået udviklingsstudenterne op og stå, så folk kunne se, hvem vi var. Det skal lige siges, at i år har de fået en helt ny skoleleder. Han gjordedet ikke i år. Jeg er på en eller anden måde glad for det, men også forundret. Hvorfor gjorde han det ikke? Jeg har læst mig frem til, at AFS havde svært ved at finde en plads til en tysk dreng i Webster. De havde fundet en familie, men skolelederen vill ikke tage flere udviklingstudenter. Nu er vi også 8, så det kan jeg måske godt forstå, men er han ikke så vild med udviklingsstudenter?

Det var så efter denne lille tale, at alt brød ud i kaos. Med kaos mener jeg, at alle farer hver deres vej, og jeg havde ingen anelse, hvor jeg skulle hen. Jeg fandt dog ud af det, og i slutningen af dagen vænnede man efterhånden sig til det. Jeg har ændret mit skema onsdag, da jeg havde fået interior design. Det var ikke noget jeg havde ønsket mig, og den første time var ikke så sjov. Skolevejlederen tror meget på mig, da hun troede, at jeg kunne være to steder på en gang. I 2.period hun havde både sat mig på Advanced chemesty og Choir. I stedet for interior design,   valgte jeg Anatomi, fordi det var det eller Psycology. Da jeg så sagde, at jeg gerne ville beholde Advanced chemestry, sagde Debie, at det var nok ikke sådan en god ide. Det ville medføre, at jeg kun havde boglige fag, og ingen "sjove". Nu tager jeg Choir, men læreren var virkelig god i Advanced chemestry. Heldigvis har jeg stadig ham i Anatomi. Sååååå, for lige at smale trådene, er mit skema nu: 
1 period: Debate
2 period: Choir
3 period: American History
4 period: English 11
5 period: Algebra 2
6 period: Algebra 2
7 period: Anatomy

Den første uge har været travl. Det var ligesom, at da vi kom til weekenden,  åndede jeg nærmest ud. Mit liv består nu af: 1 skole, 2 cross country træning, 3 homework og 4 sleep. Indimellem når jeg så lige hurtigt at spise noget. Nu er vi kommet hjem fra kirke, og jeg tror, at jeg skal tidlig i seng. Når jo, huskede jeg også at nævne, at skolebussen kommer kl. 7? Vi ankommer til skolen kl. 8. Hvis vi kører dertil selv, tager det 10 min. SUK! Jeg kan heller ikke deltage i cross country træningen, da jeg har fået det, som de kalder shin splint. Når de andre løber, cykler jeg, fordi det er stødet fra underlaget, som gør ondt.

- Troldungen

Syg, 40 grader og løb hver dag

Ja det er så min hverdag siden sidst jeg skrev. Nu løber vi hver dag, og så besluttede vejret, at vi skulle kæmpe med endnu en ting. Så nu er det blevet sommer for alle pengene. 43 grader nåede det op på i mandags. Heldigvis kunne vores trænere godt se, at det var måske lidt for meget, så i går stod den på waterworkout, som de kalder det. Det bestod i at man svømmede ud hvor man ikke kunne bunde og derefter strintede i vandet. Det var vidunderligt, fordi man kunne få lavet noget løb, men samtidig fjolle rundt med de andre. Inden jeg rejste sagde alle AFSer jeg mødte, at det ville blive svært at få venner, og at jeg nok ikke ville have det helt store i starten, men sådan oplever jeg det ikke. Jeg har nogle rigtig gode venner på holdet (Cross country), specielt skriver jeg meget med en pige, der hedder Tegan. Selvom jeg ikke er i særlig god form, løber hun alligevel med mig nogle gange. Hun har nogle ryg problemer, så jeg tror det passer hende meget godt. 

Syg... Ja, ikke det fedeste. Jeg tror, at jeg havde bihulebetændelse og min næse drypper stadigvæk, men ellers tror jeg, jeg er ved at få det bedre. Torsdag og fredag løb jeg ikke, fordi jeg kunne næsten ikke trække vejret. Jeg troede, at det var en god ting at få hvilet mine ben, og få en pause. Nej, det var det ikke. Jeg kan mærke nu, at jeg tror, jeg er kommet i bedre form ved at løbe hver dag. Og man skal blive ved med at løbe hver dag. I morgen har vi vores første cc meet (Cross country konkurence). Det bliver ikke sjovt. De siger at dette meet er det hårdeste i hele sessionen, pga. bakker. Great. Jeg tror vi skal løbe 5 km. Normalt løber jeg 2,5 miles. Det bliver noget hårdt. Jeg er dog ikke den eneste, der er ude af form. Mink kæmper mere, end jeg gør. Hun er godt nok sej! Måske har det noget at gøre med, at jeg ikke tror på, at jeg kan gøre det. Jeg ved det ikke helt, måske kan jeg godt, men jeg tror ikke på det. Eller også kan min krop ikke, og jeg tror stadig ikke på det. Jeg prøver, men jeg ved ikke, hvad der går galt. 

American football. Ahva? Ja det var min reaktion. Jeg forstår efterhånden måske spillet, men det er forvirrende. I fredags var vi til sæsonens første fodbold kamp. Det var anderledes. Kampen varede 2 en halv time. Hvorfor? Jeg mener, at sidde og kigge på nogle drenge i tights (ikke et kønt syn) løbe rundt med en bold, i 2/30 time? Jeg kommer aldrig til at forstå sport. 

Vi var i Duluth i mandags for et slags tupperware party. Det var ikke tuperware, der blev solgt. Det var rengørings artikler. Som mange af jer nok har læst, kørte vi derfra med lidt småregn. Det endte med, at det regnede så kraftigt, at du knapt nok kunne se 2 meter foran bilen. Jeg var virkelig bange fordi radioen sagde, at hvis du kørte i det område hvor vi kørte i, skulle man søge ly, pga. tornado varsel. 

Firefighter that is me (If AFS will let me). Brandmand? Mig? Nej. Jeg og Em har meldt os til at være det, de kalder Junior Firefighters. Og nej, vi går ikke ind i nogle brændende bygninger. Vi bliver de rigtige brandmænds hjælpere. Hvis de har brug for vand eller noget andet, skal vi hente det til dem. Vi bliver nok mere maskoter, fordi vi får også de rigtige dragter på, men det er nok mere vores kostume, end værktøj. Vi kan risikere at skulle møde op et eller andet sted klokken lort om natten. Eller forlade midt i en time, hvis det er på det tidpunkt, det sker på. Det bliver nok sjovt, og jeg får lært noget nyt. På onsdag skal de stemme om det officielle, men de mangler junior mennesker, så det bliver nok ikke noget problem.

- Troldungen

Nu sund... Og nej, det er ikke en joke...

Men jeg ville ønske, at det var det! Cross country startede i mandags med små 2 miles. Det var faktisk ikke slemt. Tirsdag 3... Værre. I dag 2 uden at gå... Det var helvede. Jeg var jo blevet træt efter at have løbet de andre gange, og vi havde jo ikke fået nogen hviledag, fordi det findes der ikke her. Der findes weekender, hvor vi ikke har træning, men alle ugens dage er det bare på med sejheden, som ikke rigtig vil komme til mig. Man er ikke sund ved kun at gøre en ting sundt, så da vi tog til Wallmart, kiggede jeg på mel. Rugbrød, tænkte jeg, det kan jeg da lave. Mom skulle have noget andet, men hun vidste ikke, hvor det var, og på vores togt, fandt vi det. Vakuumpakket, tørt og aflangt. De havde rugbrød. Og så flere forskellige slags. Så nu har jeg konkluderet at jeg er sund, fordi jeg spiser, sover og dyrker motion sundt!

I går registrerede vi os på skolen. Det var okay, vi havde begge gjordt vores hjemmearbejde, og derved tog det næsten ingen tid at ordne os. Som historiefag tager jeg American history & debate. Det sidste tror jeg vil blive sjovt, fordi jeg elsker at debatere, men det er nok ikke det samme, som herhjemme. Kommer vi til at lære det boglige om at debatere, eller bliver det noget med, at vi skal hver kæmpe for en sag? Det bliver i hvert fald spændende. Som science fag tager jeg advanced chemestry. Man kan åbenbart ikke bare tage math, nej man skal vælge hvilket emne. Så jeg har valgt trigonometri. Vi har haft det i folkeskolen, men det er sikkert lidt mere avanceret, og det var det, algebra eller geometri. Desuden har jeg sagt, at jeg også gerne ville have nogle kunstneriske fag som cheramics, art and crafts, wood shop og media production. Desuden ville jeg også gerne tage pilot klassen. Herovre skal man ikke tage gymnastik (Overraskede), men jeg har valgt at tage den klasse, der hedder phy ed. Det er, hvor man dyrker alle mulige former for sportsgrene. Den anden gymnastik klasse, som man kunne tage, hedder personal fitness. Det er vægt løftning. Ikke noget for mig...

- Troldungen

Fitness???

I tirsdag tog vi til Duluth for at få gjort noget shopping. Det tager kun 1 time at køre til Duluth, hvor det tager 2 timer at køre til Minneapolis. Fordelen ved at køre til Minnesota er at den stat lægger ikke skatter på tøjet. Det var kun os teenagepiger, der tog af sted sammen med Mom og Tori. Tori er en af de ældre søskende. Hun er lige fyldt 19.

Onsdag var en hviledag, eller det var en dag hjemme. Som overskriften hentyder til så ja, jeg har været i fitness! Jeg troede aldrig den dag ville komme. Mig, der er så doven. Tja, den er altså, og den første gang var det faktisk ikke så slemt. Den anden gang (I onsdags), det var til gengæld meget slemt... Jeg gør det fordi jeg syntes ikke, det var rart at alle sagde til mig før jeg tog af sted, at jeg skulle passe på og den salgs. Debie har et mål med at hun skal lave noget motion hver dag, for at kunne tabe sig det hun gerne vil. Så jeg hopper bare med på den vogn, og desuden starter cross country practice på mandag, så det hjælper nok også. Mit mål er, at jeg ikke tager på dette her år. Der er 3 term, som de kalder det. Term 1 vil jeg løbe cross country(løbe 3 mil hver dag, på et hold). Term 2 vil jeg spille basket ball(giver lidt sig selv). Term 3 vil jeg lave track and field(Atletik). Det skal nok blive sjovt.

Hver torsdag passer Debie Levi og Abby. De er Tyler, den ældstes, og Averys børn. Så hver torsdag er det Gumma tid, som hun så fint bliver kaldt. Levi er 2 et halvt, hvor Abby bliver 1, 7 dage efter min fødselsdag. Fordi det var Tori's fødselsdag onsdag, kørte alle os piger op til hende, hvor hun bor. Det er cirka en 1 time fra os. Vi spiste på Famous Dave (Hvlket var rigtig godt! Kan anbefales hvis man kommer til USA), hvorefter vi tog på et lille Fair. Et Fair er et sted, hvor man vise sine dyr frem, og derved får priser for dem. Der var også nogle trasportable forlystelser sat op. Det var rigtig hyggeligt, og vi fik alle  "Cotton Candy"(Jeg elsker det navn).

Idag er det igen bare en hviledag, og jeg tror det bliver hvile hvile, men nu må vi se.

- Troldungen

Faldet til?

Spørgsmålet er så nu, er jeg faldet til? Tja jeg tror stadig det er lidt for tidligt at sige, men jeg kan helt sikkert sige at det er anderledes. Jeg ved ikke helt om det er godt anderledes eller skidt anderledes. Den første ting man nok havde regnet ud er at der er så mange børn. jeg havde nok ikke helt tænkt konsekvenserne igennem. Sådan noget med at snakke med Debie, er der jo ikke så meget tid til, men det er vel et vane spørgsmål.

Noget andet som jeg heller ikke havde forudsagt er at jeg virkelig savner at snakke dansk. Jeg har også så meget at snakke om, at udtrykket fra krystalhjertet giver mening: at lette sit hjerte. Jeg kan godt mærke at det er noget mere forståeligt nu, end før. 

Det sidste nu jeg har opdaget er at jeg virkelig savner alle de ting jeg har derhjemme. Sådan noget som et bælte og ankelsokker. Arg, jeg er virkelig ved at gå skør. Jeg overvejer at købe det på nettet, fordi det er nemmere at selv betale for det der, end det er i butikken, hvor at de andre børn også er der og sådan noget. Jeg ved ikke helt hvad jeg gør endnu, men det kommer. Debie har lovet at inden vi starter i skole, tager vi en tur til Mall of America. 

I lørdags efter jeg havde skrevet mit sidste blog indlæg, var jeg ude og ride for første gang! Jeg var bange, men Emilie trak mig rundt i folden, og lidt efter lidt fik jeg mere selvsikkerhed. Det var rigtig sjovt, og jeg fik prøvet noget nyt. Efter vi havde redet holdt Debie og Arlan noget kirke komsammen. Først spiste vi aftensmad, og derefter sang vi sange. Jeg har fundet ud af at hvis jeg har noderne, kan jeg synge fra bladet. 

Søndag morgen var vi så i kirke... Tja, det mindede mere om den danske kirke end jeg hvde forestillet mig. Ja der var tider hvor jeg spekulerede over andre ting, men det var nu også meget sjovt at prøve det. Efter kirke spiser man sammen, med de andre, og alle tager noget med til bordet. Det var meget hyggeligt. Pope familien går i kirke i Rice lake (Fordi af de fem kirker der er i Webster, er der ikke en der passer deres tro), og i Rice lake ligger der hvad de kalder en mall. Jeg kalder det et indkøbscenter. Det var måske 10 butikker tops. Hvert barn fik 60 dollars for det de kalder "school shopping". Jeg købte nogle t-shirter og nogle strømper fordi så kan jeg overleve, indtil fredag. På fredag er jeg på spanden. Efter vores lille shopping tur, skulle bilen tankes og vaskes. Bil vasken er vel Amerikansk så man ikke engang stå ud af bilen for at den bliver vasket. Arlan syntes så det var sjovt af rulle mit vindu ned da vi var derinde, og ville ikke tage det op lige før jeg eventuelt ville blive våd. Jeg blev virkelig bange, men jeg driller ham ret meget i forevejen, så det var måske lidt fair.

I går tog vi til Siren for at få jeg og Minks telefoner til at virke. Hvis vi skulle have haft et sim kort til min IPhone ville det koste 50 dollars om måneden. Det skulle vi selv betale. Jeg foreslog så, fordi jeg ville gerne behandles som en af de andre børn i hustanden, om det ville være billigere at købe en ikke smartphone. Det var det. Så ville det kun koste 35 dollars om måneden, så det ville blive billigere, og det svarer til de andres mobiler. Det fungere på den måde at de andre teenagere har en IPod og en mobil der kun kan texte og ringe. Efter den store møje tog vi ind og så Planes. Det er den nye film fra Disney. Den var faktisk rigtig god, det kan i hvertfald anbefales for børn.

- Troldungen