I sidste uge var der så homecoming... Noget underligt noget, men så alligevel skægt. Det det handler om er at støtte det americanske fodboldhold. Det gør man ved at klæde sig ud hver dag i den uge. Fredag er så spirit day, så man tager skolefarver på. Vores er sort og orange. Så teknisk set fejrede vi bare halloween lidt for tidligt. Fredag aften er der så det her homecoming game. Vi vandt! Bagefter er der så den pompøse homecoming dance. Jeg var til kampen, men da vi havde et cross country meet den næste dag, tog vi hjem før festen. Hver dag havde et tema. Mandag var hot mess, tirsdag decade, onsdag class color, torsdag toga og fredag spirit. Vores klasse var grøn. Det eneste grønne jeg ejer, er min rygsæk og en army grøm t-shirt... Og jeg som troede, jeg havde grøn. Åbenbart ikke. Her er jeg og den franske udvekslingsstudent:
Her er vi til homecomming came:
Og så mine to dejlige søstre til pepmarchen:
Jeg har fundet en mega smart app, så nu kan jeg skrive blogindlæg overalt. Dette indlæg er f.eks. skrevet på bussen. Så kan man jo også lige tage et billede en af de utallige sører. Hvis det er skævt er det nok pga. vejene herovre ikke er de bedste.
Jeg prøver at få taget nogle billeder af bladene. Efterårets farver er allerede begyndt at titte frem. Jeg håber, at jeg får pisket mig selv ud med mit gode kamera i næste weekend. Jeg hører, at det derhjemme også er begyndt at blive lidt koldere... Jeg har heldigvis armeret mig med mange sweatre - så kulde, du kan bare komme an!
- Troldungen