Not much

So, the last two weeks have been very quiet. Last weekend the whole house were sick, so we didn't attend church. Right now I have a lot of problems with headache, but otherwise I am starting to get real friends. I spends a lot of time with the french exchange student, who's name is Marie. It is nice to have one on your own age, who don't live in the same house as you. Otherwise I am only writing to give a thumps up to everybody. Tomorrow we are going to state cross country (No i am not running.). I am really looking forward to this. I will write some more, after we get home from the meet. Take care.

- Troldungen

AFS post-arrival camp and my birthday

Last weekend I was on the second AFS-camp. You can't really call the first orientation a camp, because it was only a single day. This time we spent a whole weekend in the camp. This "camp" was a place were people can rent a cabin with a kicthen, a living room, and two big bedrooms with a lot of double beds (køjesenge). We were given a lot of information, and we got a lot of tools to adjust to local conditions and get over homesickness. I think the best part was to meet the other AFS exchange students from this region called North-Central Wisconsin. I really like AFS, because i know there is somebody who cares about me. Once a month you either just talk to your liason or otherwise meet with them. 

So here is some pictures from the good weekend:

The Italian exchange student the ached me this cool trick, to take pictures of eyes, without a micro lens:

You have properbly noticed that I now write in English. That is because even though I had the translate box there, it could lead to misunderstandings. Automatic translations doesn't always get the right twist.

This weekend it was my birthday. Sweet sixteen. We went to Mall of America Friday. That was a really good day. We spent the first half of the day going on rides and the second shopping. When we are talking about Mall of America, it is the biggest mall in US and there must be rides. You could say it has a built-in "Tivoli". Some of them was a lot of fun, and some a little too scary for me. I have figured out that the rides, that are not roller coasters, makes me motion sick. And we did shopping. Lots of shopping. And I still don't seem to get enough. I really needed some stuff, so it was good to get that off my shoulders, but because of my birthday, there were some things, that I wrote on my birthday list. 

Saturday we had a gun shoot here at our house, and I got to shoot my first shoot with gunpowder style. That was cool (and a little scary). Saturday evening I got an ice cream cake, and it tasted so good. I also got my presents from my host parents. A big world map to pin all the places I've been, and a really nice pair of leather boots. I couldn't have wished for more. Church was on the plan for sunday, and I wore my Lady-vintage dress, that I love. On our way home we ended up in a very little blizzard. First snow of the year on my birthday! Does that mean that I have been a bad kid? Anyway it was a really nice weekend, and thanks to all of you, who sent me a present and some thoughts.

- Troldungen

Vil jeg hjem? eller er det bare lidt hjemve?

Vil jeg hjem? På et tidspunkt. Nu? Nej! eller ja? Der er jo en masse, jeg kan glæde mig til. Hvad er der derhjemme? Ingenting! Alt derhjemme vil stadig være der, når jeg kommer hjem til sommer. Så vil gymnasiet starte. Jeg går jo ikke glip af noget. Hvorfor føles det som om, jeg gør lige præcis det? Det er jo jul til næste år igen. Jeg har også fødselsdag næste år. De vil også tage til Gelio næste år. Jeg kommer til at opleve alt det, som de andre oplever nu, men jeg får også de her oplevelser fra USA. Jeg får sproget nærmest givet til mig, og der er så mange ting, jeg skal håndtere nu, som de andre ikke skal tænke på før om mange år. Hvorfor har jeg så stadig hjemve? Der er nu gået 2 måneder, og hjemveen er nu rigtig begyndt at melde sig . Jeg var blevet advaret fra Danmark om en 3 måneders krise. Hvad med en 2 måneders? Fordi ja - jeg har hjemve. Jeg savner den gode stemning, der er, når far begynder at lave mad, at mor og far har tid, at have mere tid selv, selve huset i Danmark, men mest af alt savner jeg min mor og far. Er der ikke et eller andet ordsprog, som siger, at man først rigtig sætter pris på ting når de er forsvundet? Det er jo ikke fordi, jeg ikke har været travl før. Dette forår var f.eks. noget hektisk, men det var anderledes. Når jeg så var hjemme, var der tid til mig. Jeg havde to forældre der kun havde mig. Nu er vi 6 børn. Men de andre børn i denne familie har vænnet sig til det, så det kommer jeg vel også til? Jeg bliver nok bare nødt til at bide tænderne sammen. Hvis de kan kan jeg vel også. Ikke?

Det at skrive tanker ned hjælper mig faktisk. At læse i en bog, eller at tegne, er nogle gode afledringsmanøvre. Det er sådan nogle små kampe, som kommer til at gøre mit ophold ovre her nemmere. Nogle gange bliver jeg bare nødt til at diskutere med mig selv for at komme op med det rigtige svar, som i dette indlæg. Nej selvfølgelig vil jeg ikke hjem! Jeg har det fedt herovre, men der kommer de her naturlige nedture. Det er det, der gør mig stærk. Det at jeg kan håndtere de her nedture i stedet for at give op. Hvad får jeg ud af at give op? Ikke en hverdag, som jeg ville foretrække frem for denne. I skal også huske på, at når jeg skriver, at jeg har meget hjemve, er det fordi jeg føler sådan, når jeg skriver. Det meste af tiden har jeg det fint, og tænker kun på mit amerikanske liv. Det skal lige siges, at jeg er rigtig glad for min værtsfamilie. Det er en super god familie, der holder sammen, og laver nogle gode ting sammen. Når jeg på et tidspunkt rejser hjem, kommer jeg nok til at savne denne her familie lige så meget, som jeg savner min danske familie nu. Jeg føler mig rigtig heldig over, at kunne prøve at leve i en søskende flok. Alle familier er jo forskellige, og jeg lærer utroligt meget af at være i en søskendefolk nu. 

- Troldungen

8 uger = 2 måneder

Jeg skrev et indlæg i sidste uge, men fik aldrig udgivet det:

Så er der gået endnu en uge. Jeg har før skrevet, at jeg har meget travlt. Det er efterhånden en sandhed med modifikationen. Nu, hvor jeg ikke har cross country mere, tager jeg bussen hjem. Det resulterer i, at jeg er hjemme kl. 4. Det giver mig halvanden time mere end før. Det giver mig også mere tid til bloggen. Udover jeg var på besøg hos en veninde fredag, har det været en stille uge. 

Jeg, den franske udviklingsstuden og en pige fra området havde snakket sammen et stykke tid, og emnet var faldet på Pitch Perfekt. Lydia (pigen fra området) og jeg var begejstret for filmen, men Marie (den franske udviklings student) havde ikke set den. Det var så grunden til, at vi tog hjem til Lydia fredag for at se filmen. Vi nåede også ud på en lille sejltur, og da det blev mørkt, et bål. Der var dog ikke marshmallow til, men det var super hyggeligt. Lydias familie ville også gerne have haft en udviklings student, men da var der ikke flere skolepladser i Webster. Man kunne godt mærke at de ikke helt forstår at Pope-familien har 2 udviklings studenter, og de ingen. Jeg er nu rigtig glad for at være hos Pope-familien.

I denne uge har vi haft 2 cross country meets. I Cumperland:

Og så i St. Crox Falls:

- Troldungen